Klikkerhold 2010

        Forside   Træning     Tilmelding     Nymindegab Familiecamping

                                              

 

Er din hund fuld af tricks?

Og kunne du tænke dig at lære den nogle flere

 

Så er det her holdet for dig.

Klikkertræning er en metode som rigtig mange bruger til at lære alle mulige dyr, alverdens forskellige ting. Det er en udelukkende positiv træningsmetode, hvor man benytter sig af at belønne ønsket adfærd og ignorere den uønskede.

Det vil vi på det her hold benytte til at indlære nogle forskellige tricks, det vil altså sige nogle øvelser der er sjove at lave, men ikke har nogen specifik funktion i et konkurrenceprogram. Det kan f.eks. være at lære at løfte højre og venstre pote, bakke rundt om os, bukke pænt, spille død, krydse forpoterne osv. Det er kun fantasien der sætter grænsen for hvad vi kan give os i kast med, og der vil på holdet være mulighed for, at i selv kan komme med ønsker til hvilke tricks i vil lære.

Det primære formål med holdet er at få en god kontakt til hundene, igennem nogle sjove øvelser. Nogle øvelser der vil imponere familien og vennerne ved søndagsmiddagen. Samt give jer inspiration til en anderledes måde at tilbringe tid med jeres hunde.

Lidt om dig:

Der er ikke de store forudsætninger for at kunne være med på holdet, dog er det bedst hvis hunden har den mest basale lydighed på plads, altså skal den kunne sit, dæk og lidt lineføring. Ellers er det for hunde og hundeførere i alle aldre. Det er ikke et krav at man kender til klikkertræning i forvejen, jeg vil gennemgå principperne fra bunden, så ingen føler sig tabt.

Praktiske oplysninger:

Da jeg skal til eksamen mandag, og derfor er nødt til at køre til Århus, vil dette holds hviledag ligge der, og ikke om onsdagen som ved alle de andre hold. Det betyder at vi kommer til at arbejde når de andre har fri.

Medbring:

SMÅ, gode og bløde godbidder. Hundene får RIGTIG mange godbidder.

En balje eller en spand som kan holde til at hunden står på den med forpoterne. Til små hunde er opvaskebalje god, men til større og tungere hunderacer kan jeg anbefale en malerspand med sand i. Den må ikke vælte når hunden træder op på den.

                          En klikker.

Almindelig halsbånd (uden kvæl) og snor. Flexiliner duer ikke. 

Janne